Morsø har lavet brændeovne i mere end hundrede år, deres udendørs brændeovne er ikke blot smukke og varme men også gode til madlavning.
Disse produktbilleder var en spændende udfordring, der skulle være ild i alle ovnene, og på miljø billederne skulle der illustreres at ovnene er gode til madlavning. At tænde op i en åben brændeovn i et fotostudie er livsfarligt, hvis ikke studiet brænder ned, er der en meget stor sandsynlighed for kulilteforgiftning. Udendørs billeder er en udfordring i forhold til kontrol af lys, derfor måtte billederne laves af flere omgang, nogle af dem udendørs om natten, andre ved hjælp at helt særligt lyssetup.







